Ringvolden i Borre


Dr. O. Nielsen fra København, gør allerede i sin bog ”Historiske Efterretninger om Vester Horne Herred” fra 1886 opmærksom på, at lokaliteten Borre i Aal sogn tidligere har været hjemsted for en borg. Oplysningerne herom har Dr. O. Nielsen fra Frederik Suhms Historie af Danmark bind-V, udgivet 1795; - i hvis kildemateriale vi finder Sven Aggesens beretning fra 1185, der oversat fra latin til nudansk lyder: Siden hug Aggi Thwer Æsgi Ebbesun, Bryde af Warwik hjemme hos Withe Staller i Byrgh under Nicilis Konges Arm. Da ville Kongen og Kongens Mænd alle tage Agge, men Withe ville ham ej lade tage, men stod frem og tilbød og fæstede Bøder paa den samme maade, som Kristiern havde Bødet. Og de Bøder var givne hos Bo Kætilson i Linum, og siden er mange Bøder givne paa samme maade som Kristiern Bødede!

Om den her nævnte Withe Staller i Byrgh ved vi fra de skriftlige kilder herover, at han opholdt sig i Byrgh (Borre) i en periode mellem 1104 og 1134. Stalleren var en embedsmand med tilknytning til kongens hird, der i 1100tallet med en militær styrke sikrede kongens suverænitet i et større afgrænset landområde, hvor han også kunne dømme i retssager, der f.eks. vedkom kongens gods og rettigheder, eller som var anket fra herredstingene til sysseltinget.

Meget talte således for, at der et eller andet sted i ejerlavet Borre (det største ejerlav i denne del af Sydvestjylland) måtte findes rester af en BORG! Og efter nogle års undersøgelser blev jeg opmærksom på et meget stort og markant stykke ringvold, der lå placeret tæt på den bortdrænede Borre Sø, og en ½ kilometer øst for Aal Kirke. På markerne syd og vest for ringvolden var der siden begyndelsen af 1900tallet fundet adskillige vognlæs sten fra stenlagte anlæg, ligesom der også var gjort adskillige fund af brune keramikskår, trækul og jernslaggestykker og forvitrede søm, der var blevet synlige og opsamlet under landmændenes roehakning.

I slutningen af 1983 introducerede jeg gymnasieelev Claus Kjeld Jensen fra Vrøgum i ovennævnte observationer; - og vi blev efterfølgende enige om i fællesskab, at gennemføre en prøvegravning i form af en søgegrøft vinkelret på ringvolden efter, at vi havde indhentet tilladelse hertil fra lodsejeren og Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat i april 1984 (RAS j.nr. 0, 64/84 SEA/gk).

Den efterfølgende en meter brede og omtrent 30 meter lange søgegrøft godtgjorde hurtigt, at ringvolden var udført af stablede græstørv, der på anlægstidspunktets havde haft et tværmål ved foden på minimum 5 meter, hvilket godtgjorde, at der ikke kunne være tale om et markdige, men derimod om et voldanlæg, på hvis yderside fandtes spor af nedgravning (stolpehuller), og uden for under pløjelaget en gammel vejsål. I søgegrøften uden for vejen blev der bl.a. fundet keramik, trækul, knusesten og en lille slibesten af Ejsborg skiffer.

Da undersøgelsen med al tydelighed godtgjorde, at der her var talte om et jordfast fortidsminde, blev undersøgelsen straks standset efter aftale med RAS; - og efter, at Claus Kjeld Jensen havde udarbejdet en arkæologisk rapport i eftersommeren 1984, blev denne med fotografier, måleskemaer, profiltegninger tilsendt RAS og en kopi heraf til museet, hvorefter vi formodede, at museet ville registrere ringvolden med henblik på en bevarende sikring af dette unikke fortidsminde!

En publicering af rapporten fra Borre i Vardesyssel Aarbog 1985 resulterede senere i, at pens. overlærer Peter Iversen i Oksbøl fremviste et originalt luftfoto over området fra 9. maj 1954, hvor man tydeligt ser det bevarede udsnit af ringvolden i Borre, og lige bag ved ringvolden en næsten cirkelrund mørk skygge i marken, som fuldendte ringvolden til et cirkelrundt anlæg med en ydre diameter på cirka 240 meter. Denne nyhed blev efterfølgende publiceret i Vardesyssel Aarbog 1996, mens en kopi heraf blev tilsendt museet og Teknisk Forvaltning ved Blåvandshuk Kommune; - i fornyet håb om, at nu måtte beviserne være til stede i et så overbevisende omfang, at de ansvarlige forvaltere af Naturbeskyttelsesloven ville kunne sikre voldanlægget i Borre for eftertiden gennem en fredning!

Men trods flere skriftlige henvendelser til Ribe Amt i de forløbne år, er der overhovedet intet sket i retning af en bevaring og sikring af voldanlægget i Borre fra myndighedernes side. Landmanden, der dyrker jorden bag voldanlægget, pløjer år efter år helt ind i voldsiden til trods for, at dette efter Naturbeskyttelsesloven ikke engang er tilladt i forhold til almindelige markdiger og øvrige jordfaste fortidsminder, hvis dyrkningsfrie 2-meter zone er ukrænkelig!

Disse overtrædelser af Naturbeskyttelsesloven er sidst uden held indberettet ved skrivelse til Kulturarvsstyrelsen af 29. maj 2005; - og efterfølgende den 15. april 2006 til Ribe Amts Natur- og Landskabskontor, der igen i mail af 24. april 2006 svarer, at voldanlægget i Borre ikke er fredet og ikke er omfattet af nogen fysisk beskyttelse, hvilket derfor nu tillader, at kommunen i det igangsatte boligområde Lærkehøj i Borre må bygge inden for 100meters beskyttelseszonen af det jordfaste fortidsminde, hvilket museet har billiget i samme skrivelse fra Ribe Amts Natur- og Landskabskontor!

I 2008 – 25 år efter, at første indberetning til Varde Museum om fundet af ringvoldsstykket i Borre fandt sted; - er beskyttelsen af dette endnu markante jordfaste fortidsminde fortsat uafklaret til trods for, at Varde Museum i sommeren 2006 under en større arkæologisk undersøgelse af marken lige syd for ringvoldsstykket fandt stolpehullerne til bl.a. en 27 meter lang og 8½ bred hal af Trelleborg-typen, stuehuset til en stormandsgård, en smedie og et kapel uden begravelser.

Noter: Tilsvarende vold- og borganlæg findes bl.a. beskrevet i Skalk 2002-3 side 6-9. Skalk 2005-1 side 5-10.



Udsnit af luftfoto fra maj 1954, hvor man nederst ser det endnu
bevarede brudstykke af voldanlægget, og der over det mørke område,
der markerer det resterende overpløjede voldanlæg.




Samme udsnit af luftfoto fra maj 1954, hvor det oprindelige
voldanlæg er markeret med en rød cirkel.




Nivillering af søgegrøft ved ringvolden sommeren 1984
set mod nordøst. (Foto Claus Kjeld Jensen).

Mørke aftegninger af ardspor i søgegrøften 1984 (GRN foto).

Claus Kjeld Jensen optager trækulsstykker fra søgegrøften 1984 (GRN foto).

I venstre voldside ses aftegninger af stablede græstørv - (GRN foto).


Profil af ringvolden 1984 med yderside til venstre – (Tegning: Claus Kjeld Jensen).



Slibesten – af Eidsborg-skiffer fra søgegrøften nær volden (GRN foto).



Fond i rødlig granit fra ringvoldens naboejendom i Borre,
-nu placeret på Aal Kirkegård i 2012. Tværmål 100 cm
og 62 cm høj jf. værket "Danmarks Kirker - Ribe Amt"
side 1329 (GRN foto 2008)




Jernslagge fundet på marken vest for ringvolden i 1982 (GRN foto 2006)



Foto fra maj 2006 af den bevarede del af voldafsnittet set fra vejen
"Østparken" mod øst.




Foto fra maj 2006 af den indvendige del af voldafsnittet set fra
marken øst for vejen.



Den udtørrede "Borre Sø" set fra øst. (GRN foto 1999)


Hal af Trelleborg-typen 27 meter lang og 8½ bred. Tegnet af arkæolog Jens Lauridsen, Ho 2006.

Ringvolden i mål & tal


Blåvandshuk Skoles 10.klasse har i 2007 vejledt af deres matematiklærer Eigil Kristensen; - omsat nogle data fra 1984-undersøgelsen og det i 1996 fundne luftfotografiet fra 1954 til sammenlignelige mængder og størrelser, der i mål og tal synliggør omfanget af ringvolden i Borre ud fra en tidligere analyse af luftfotografiet, hvor ringvoldens ydre diameter i anlægs- og brugsfasen synes, at have været på omkring 240 meter.

Ringvoldens oprindelige højde og form kendes naturligvis ikke. Derimod ved vi fra Claus Kjeld Jensens profiltegning fra 1984-undersøgelsen, at ringvoldens oprindelige tykkelse i anlægsfasen har været på cirka 5 meter. – Og med disse måleresultater fremkommer 10.klasse med følgende mål og tal:

Det åbne område inden for den 738 meter lange ringvold har udgjort et areal på cirka 41.547 kvadratmeter, eller godt og vel 4 hektar der svarer til cirka 4 fodboldbaner.

Med udgangspunkt i ringvoldsstykkets bevarede profil ved 1984-undersøgelsen, har der i hele ringvolden været anvendt cirka 2.900 kubikmeter jord.

Da 1984-undersøgelsen afslørede, at ringvolden var bygget af græstørv, er disse her angivet til, at have et omfang pr. tørv på 15 x 30 x 20 cm, hvilket afslører, at til hele ringvoldens 1984-skikkelse har været brugt cirka 322.300 græstørv.

Lægger man samtlige 322.300 græstørv ud ved siden af hinanden, vil de kunne dække et areal på minimum 19.400 kvadratmeter, hvilket svarer til cirka 2 fodboldbaner.

Volumen i den oprindelige ringvold har været betydelig større end den var i det bevarede 140 meter lange voldstykke som blev undersøgt i 1984, hvorfor ovennævnte mængder af græstørv har været væsentligt større end angivet herover!

 

Andre foredrag og guidede ture
- kan arrangeres efter aftale med

historiker & naturguide Gert Ravn - 75 27 19 15 / 23.84.84.24
gert-ravn@mail.dkwww.naturguiden.info

SE-nr.: 92 22 83 55